
Totalleverandør af kemi til professionelle
Kemi-Service er en af landets førende leverandører af kemiske produkter til industrien og Heavy Duty-segmentet, som omfatter bl.a. lastbiler, entreprenørmaskiner, traktorer, busser og tog.
Professionel rådgivning og kundesupport følger med alle vores produkter, som omfatter midler til industriel affedtning, rengøring, overfladebehandling, smøring af maskindele og meget mere.
Alle produkter er udviklet og produceret hos Kemi-Service af egne kemikere med fokus på arbejdsmiljø, herunder genanvendelse af emballage og minimeret udledning af miljøskadelige stoffer gennem brug af spildevandsfiltre.
En stærk familie
Siden etableringen i 1987 har Kemi-Service haft til huse i Vejle, hvor selskabet i dag deler domicil og ejerskab med CB Lubricants (grossist for Castrol i Danmark), Bell Add, Metalinas og Mekanika. Sammen udgør de fem brands en totalløsning over for industrien, autobranchen og Heavy Duty-segmentet, som her finder alle former for kemi, olier og rengøringsmidler.
Indgående kendskab til branchens behov
Kemi-Service har gennem alle årene haft stor fokus på produktudvikling i nært samarbejde med kunder i industrien og autobranchen samt Heavy Duty-segmentet. Denne nære kontakt har resulteret i et indgående kendskab til branchens behov, så vi i dag er i stand til at tilbyde de mest effektive og miljøvenlige løsninger til professionel vedligeholdelse af maskiner og alt rullende materiel.
Kemi-Service er totalleverandør inden for kemi, olier og væsker til industri og rullende materiel med sikker levering via eget distributionsnetværk fra vores lager i Vejle.